I FORBINDELSE MED EN NY FORESTILLING PÅ NØRREBRO TEATER, SØGER VI TALENTER INDEN FOR FORSKELLIGE KROPSLIGE OG MAGISKE EKSPERTISER.

 

VI SØGER

 

Vi leder efter performere, der har lyst til at stå på en scene og mod på at indgå i et undersøgende, nysgerrigt og kreativt ensemble.

Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset baggrund, køn, alder, etnicitet eller funktionsnedsættelse.

ANSØGNING
Send os en kort præsentation af dig samt billeder/video af din kunnen
(f.eks. træning, performance, act eller lignende).

Send til: Kreativ producent Amanda Tilia på amandatilia@nbt.dk

DEADLINE FOR ANSØGNING
Fredag den 6. februar
Hvis du går videre til casting, hører du fra os senest onsdag den 18. februar.
Hvis ikke du hører noget, er du desværre ikke gået videre men vi takker for din ansøgning

AUDITION
Vil vare ca. 25 min og foregå på Nørrebro Teater, mandag den 23. og tirsdag den 24. februar i tidsrummet kl. 09-16.

PRØVEPERIODE OG SPILLEDATOER
Læseprøve:
 Den 15. juni 2026
Prøveforløb: Uge 25–26 og igen fra uge 33–37
Forpremierer: Den 10. + 11. september 2026
Premiere: Den 12. september 2026
Spilleperiode: Den 12. september – 10. oktober 2026,

Forestillingen spiller fra mandag til lørdag, med søndag som fast ugentligt fridag.

PRAKTISK
Projektet er lønnet efter aftale.
Du skal kunne deltage i alle prøve- og spilleperioder på Nørrebro Teater i København.

OM NØRREBRO TEATER
Nørrebro Teater er et af Danmarks mest signifikante teatre med plads til 620 publikummer – placeret i hjertet af Nørrebro. Vi skaber teater og kultur, der engagerer og forbinder, og i august 2025 åbnede vi huset med et nyt, ambitiøst program med Teater, Samtaler & Møder, Kunst & Performance og Musik.

Nørrebro Teater fik sidste år ny direktion og er i gang med at transformere det samlede værditilbud. Ambitionen er at åbne Nørrebro Teater endnu mere op som en engagerende kulturinstitution hvis program skal rumme den visuelt forførende scenekunst, de perspektiverende samtaler, den overraskende samtidskunst, den samlende musik, men vigtigst den kultur, der forbliver i beskueren og som fortsætter som samtale længe efter tæppet er faldet.

Nørrebro Teater opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.