Skoler
Nørrebro Teater er et af Danmarks mest signifikante teatre med plads til 620 publikummer.
Fra sin placering på Ravnsborggade i hjertet af Nørrebro, er missionen for teatret at forbinde sig til omverdenen igennem perspektiverende og engagerende teater og kultur, som også er relevant for skoler og uddannelsesinstitutioner.
Til udvalgte forestillinger udarbejder vi undervisningsmateriale, som med fordel kan bruges i undervisningen både før, under og efter jeres besøg.
Vi tilbyder også gratis introduktioner til dig, der kommer med dine elever og skal se en forestilling hos os.
UNDERVISNINGSMATERIALE
Til forestillingen Farlige forbindelser uploades undervisningsmaterialet en måned før premieren i februar 2027. Vores undervisningsmateriale vil kunne downloades her på siden. Det vil også være tilgængeligt via Brug teatret i undervisningen.
INTRODUKTIONER
Hvis du og dine elever har købt billetter til forestillingen, er det muligt at bestille en gratis introduktion for skoler på tirsdage i spilleperioden. Introduktionerne starter kl. 17.45 og varer ca. en halv time.
For spørgsmål vedr. introduktioner kontakt Nørrebro Teater på nbt@nbt.dk
PRISER OG RABATTER
Er I minimum 6 personer under 25 år koster billetten fra kun 75 kr. pr. stk.
Vi tilbyder samme priser til medfølgende undervisere. De nævnte billetpriser er ekskl. gebyrer.
KONTAKT VEDR. BILLETBESTILLING
Bestil billetter på vores skoleportal her.
Du kan også kontakte vores billetkontor på info@brugteatret.dk eller på telefon (+45) 35 35 27 60.