28. maj. 2026 - 28. maj. 2026

Spiller

28. maj. 2026 -
28. maj. 2026

Kl. 19.00

Sted

Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3
2200 København N

Varighed

Ca. 1 time og 15 minutter

Billetter

Pris

165kr.

Køb Billet

SKUESPILLER TRINE DYRHOLM OG FORFATTER THOMAS KORSGAARD I SAMTALE

Nørrebro Teater, CPH Stage og FOF København og Nordsjælland præsenterer skuespiller Trine Dyrholm og forfatter Thomas Korsgaard i en samtale om, hvordan de arbejder med indlevelse og perspektivforskydning igennem kunsten. Samtalen vil bl.a. berøre deres arbejde med at give liv til karakterer og skabe et nyt, overraskende og dybere billede af både karakterernes indre liv såvel som spørgsmål om magt, køn, klasse og by/land-forhold.

Samtalen modereres af journalist og forfatter Gudrun Marie Schmidt.

 

Trine Dyrholm (f. 1972) er skuespiller og uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 1995. Hun har medvirket i en lang række teaterforestillinger samt film- og tv-produktioner, blandt andet Hævnen (2010), En Kongelig Affære (2012), Dronningen (2019) og Pigen med Nålen (2024). Trine Dyrholm har gennem sin karriere vundet en del priser, herunder 11 Robert-priser, senest for sin præstation i Pigen med Nålen.

Thomas Korsgaard (f. 1995) er forfatter og debuterede i 2017 med romanen Hvis der skulle komme et menneske forbi. Siden har Korsgaard fuldbragt Tue-trilogien med En dag vil vi grine af det (2018) og Man skulle nok have været der (2021), som han fik De Gyldne Laurbær for. Thomas har derudover skrevet både noveller, børnebøger og dramatik, senest aktuel med forestillingen Sat i verden, der spillede på Det Kongelige Teater i 2025.

Gudrun Marie Schmidt (f. 1976) er journalist og podcastvært hos Politiken. Hun er desuden forfatter til bogen Sting, saks, begær, der udkom hos People’s i 2025.

 

Samtalen er præsenteret af Nørrebro Teater, CPH Stage og FOF København og Nordsjælland

     

 

Foto: Petra Kleis og Arnaud Loots

Medvirkende

Trine Dyrholm
Thomas Korsgaard
Gudrun Marie Schmidt (moderator)

Kalender