28. okt. 2026 - 28. sep. 2026

Spiller

28. okt. 2026 -
28. sep. 2026

Kl. 20.00

Sted

Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3
2200 København N

Varighed

Ca. 60 minutter uden pause

Dørene åbner en time før

Billetter

Pris inkl. billetgebyr

205kr.

Køb Billet

EN TVÆRÆSTETISK PERFORMANCE-SERIE PÅ NØRREBRO TEATER

Nørrebro Teater, inter.pblc og Brodie er stolte af at præsentere anden udgave af SOCKS & STILETTOS.

SOCKS & STILETTOS er en eksperimenterende performanceserie, der ved hver udgave inviterer en ny gruppe udvalgte kunstnere eller kunstnergrupper ind, som arbejder på tværs af forskellige genrer og kunstneriske udtryksformer. Med teaterscenen som platform for kunstnerne, er ambitionen med SOCKS & STILETTOS at skabe en ny forståelse af scenen som et rum for bevægelse og fusion af kunstneriske praksisser.

Formatet går på tværs af billedkunst, musik, lyd, performance, video og koreografi, og præsenterer både danske og internationale kunstnere. I fællesskab udvikles en scenisk fortælling, som en konstrueret, surrealistisk og ekstraordinær performance kurateret af inter.pblc og Brodie.

Performancen varer cirka 60 minutter og er et tilbagevendende format på Nørrebro Teater.

Anden udgave af SOCKS & STILETTOS samler tre kuraterede kunstnerduoer og -grupper: Haloplus+, Maji Claire & Alectra Rothschild / MASCULINA samt Heva Vaupel & Camilla Lind.

Haloplus+
Haloplus+ er en trio bestående af forsangere, producere og selvstændige kunstnere fra København. Gruppen består af Isa Nam Sook (Ryong), Joakim Wei Bernild (Angel Wei, First Hate) og Stine Victoria. Alle tre soloartister med baggrunde inden for sangskrivning, DJ’ing, billedkunst, performance og events.

Selvom de kun har udgivet én EP og en håndfuld singler, har gruppen allerede markeret sig både lokalt og internationalt. Haloplus+ har turneret i Japan (2023) og Korea (2023), spillet på Roskilde Festival (2024) og stået som hovednavn på forskellige københavnske spillesteder, herunder Hotel Cecil (2024), Mayhem (2023) og ALICE (2025). Trioen står desuden bag event-serien Moodkiller, hvor de sammen med venner inviterer både danske og internationale kunstnere og musikere ind i en kreativ dialog. Den 19. september 2025 udgav gruppen deres album Musicality på det danske pladeselskab Escho.

Maji Claire
Maji Claire er selvudnævnt multidimensionel showgirl, som arbejder på tværs af film, lyd, bevægelse og koreografi med base i København. Hendes kunstneriske praksis er drevet af nysgerrighed og leg. Med en omfattende og alsidig baggrund både foran kameraet, bag kameraet og på scenen, arbejder hun med et holistisk og bredt blik på performance og kunst.

Maji Claire medvirkede i fiktionsserien Bad Bitch (2022) og i DRs Orkestret (2022). Claire har flere års erfaring som danser for musikere som bl.a. Christine and the Queens (2020), Robyn (2018) og Neneh Cherry (2019) samt som danser og koreograf for FKA twigs (2022).

Alectra Rothschild / MASCULINA
Alectra Rothschild er modedesigner, kunstner og image-maker med base i København, hvor hun bor og arbejder. Hun har en baggrund inden for skrædderfaget, en bachelorgrad fra Beckmans College of Design i Stockholm og en delt kandidatgrad i Fashion fra Central Saint Martins i London og Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Rothschild har erfaring fra Iris Van Herpen (NL), Anne Sofie Madsen (DK) og Mugler (FR), før hun i 2023 grundlagde sit eget brand, MASCULINA. MASCULINA har de seneste tre år afholdt performative modeshows under Copenhagen Fashion Week.

Rothschilds praksis befinder sig i krydsfeltet mellem håndværk, performance, identitetsdrevet design og modkultur. Hendes fokus er på trans- og femme-identiteter, samtidig med at hun insisterer på at udfordre status quo og pege på alternative perspektiver. Rothschild ønsker at fremhæve, at femininitet favner langt flere mennesker, end de traditionelle forståelser hidtil har givet plads til.

Heva Vaupel
Heva Vaupel arbejder kunstnerisk på tværs af metal og elektronisk musik. Vaupel bor og arbejder i København. Hendes seneste EP, Yearner Music (2026), bringer black metal ind i en nutidig elektronisk ramme og skaber en lyd, der både er konfronterende og følelsesmæssigt ladet. Blastbeats, forvrængede tremologuitarer og dyb subbas flettes sammen i tætte, intense kompositioner, hvor temaer som kærlighed og længsel sammensmeltes.

Heva Vaupel har siden 2016 været tilknyttet det københavnske eksperimenterende pladeselskab Janushoved, hvor hun under flere aliasser, herunder O og Vaupel, har udgivet et omfattende katalog af ambient- og støjbaserede kassetter. Hendes soloværker er blandt andet blevet præsenteret på Mayhem (2023), Norbergfestival i Sverige (2026) og O Days i København (2026).

Camilla Lind
Camilla Lind er koreograf og tværdisciplinær kunstner, baseret i København. Hendes arbejde tager udgangspunkt i kroppen som en psykofysisk og kollektiv størrelse. Med afsæt i perspektivet fra det feminine »andet« og seksualitetens økonomi under senkapitalismen, iscenesætter hun punk over for det drømmende og skaber et tvetydigt og intimt rum, hvor forventninger forstyrres, og nye betydninger kan opstå. Hendes praksis spænder over performance, billedkunst, tekst, tekstiler, skulptur og musik.

Lind er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København med speciale i dans og koreografi (2019). Siden 2020 har hun været medlem af det kunstnerdrevne studio Dance Coop, og siden 2021 har hun været en del af musik- og performance-duoen Lovers Revenge. Hendes værker er senest blevet vist på københavnske kunstinstitutioner som Den Frie (2024), Copenhagen Contemporary (2024) og Fabrikken for Kunst & Design (2023). Hun har desuden deltaget i Toaster Biennale (2026) og Christiania Biennale (2025) samt optrådt i musik- og klubkontekster som Distortion (2023), Mayhem (2024) og Rewild (2026) i København samt Insomnia Trömsø (2025).

 

Inter.pblc
inter.pblc er et eksperimenterende udstillingssted for samtidskunst, hvor lokale og internationale kunstnere inviteres til at udfolde deres praksis. inter.pblc er drevet af en rumlig lyst til sociale praksisser og fælles oplevelser, som kommer til udtryk gennem kuraterede udstillinger, performances og installationsbaserede projekter.

Stedet rummer forskellige former for kunstnerisk udtryk og bliver løbende defineret på ny af de kræfter, der træder ind i rummet. inter.pblc afholder sig ikke fra at sammenføre forskellige scener eller kunstneriske sfærer, men fungerer som et rum, hvor kompetencer og idéer kan opstå og mødes uden at være bundet til én branche eller én bestemt betegnelse.

inter.pblc kurateres og drives af Kristian Kirk (1993) og Johannes Jacobsen (1992) og blev grundlagt i 2021.

inter.pblc ligger på Hamletsgade 6, st. 2, 2200 København.

Brodie
Brodie er en uafhængig, ikke-kommerciel musikplatform, der skaber intime live-oplevelser og kulturelt indhold med lokale og internationale kunstnere. Med afsæt i musik, kunst og arkitektur bringer de kunstnere og forskellige discipliner sammen på uventede lokationer og formater.

I en digital kultur, der bevæger sig med hastige skridt, skruer Brodie ned for tempoet og skaber øjeblikke, der sætter gang i nye dialoger, betydninger og følelser. Brodie er en invitation til kunstnere og publikum om at forblive nysgerrige.

Nørrebro Teater
Nørrebro Teater ønsker at skabe forbindelser mellem mennesker gennem kultur og give nye perspektiver.

Nørrebro Teater er et af Danmarks mest signifikante teatre med plads til 620 publikummer. Fra sin placering på Ravnsborggade i hjertet af Nørrebro er missionen for teatret at forbinde sig til omverdenen gennem perspektiverende og engagerende teater og kultur. 

Fra maj 2024 har Janne Villadsen og Jennifer Vedsted Christiansen været direktører, og huset har siden da omgået en strategisk transformation med ambitionen om at skabe en inkluderende og engagerende kulturinstitution. 

Derfor åbnede Nørrebro Teater i august 2025 med et nyt program bestående af Teater, Samtaler & Møder, Kunst & Performance og Musik. 

Medvirkende

Haloplus+, Maji Clair & Alectra Rothschild / MASCULINA samt Heva Vaupel & Camilla Lind.

Kalender