21. feb. 2026 - 08. mar. 2026

TIDSPUNKT

21. feb. 2026 -
08. mar. 2026

Kl. 11.00 og kl. 13.00

Sted

Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3
2200 København N

Varighed

60 minutter uden pause
Dørene åbner 30 min. før

Billetter

Pris

0kr.

Bestil billet

Generationsmøder faciliteret af Mette Vibe Utzon

Samtaler på tværs er et samtalerum mellem generationer – med tid, nærvær og den modne kvindes levede liv i centrum.

Mette Vibe Utzon inviterer publikum til generationsmøder, hvor en yngre og en ældre opfordres til at deltage sammen. Tag dit ældre forbillede i hånden eller inviter din yngre kære til at have en særlig samtale. Med konkrete redskaber klæder Mette Vibe Utzon deltagerne på til at stille åbne, omsorgsfulde og nysgerrige spørgsmål på tværs af alder.

Samtalen tager afsæt i erfaring, minder og livsvalg og giver plads til fordybelse i det, der ofte bliver talt for lidt om. Her er det den modne kvindes perspektiv, der sætter retningen og dialogen, der forbinder generationerne.

Salonerne foregår i Nørrebro Teaters foyer med plads til 40 publikummer. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

 

Mette Vibe Utzon er en af landets mest erfarne studieværter og journalister. Hun har udgivet flere bøger og senest Vi ku’ det hele om syv kvinders tanker om at gå fra at være blandt de mest højprofilerede navne i kulturlivet til at indtage en ny rolle som 70-årig. Blandt bogens medvirkende er skuespiller Kirsten Olesen, som også medvirker i Renæssance.

Særprogrammet for forestillingen Renæssance er støttet af Hoffmann og Husmans Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, I.F. Lemvigh Müllers Fond og Fonden Ensomme Gamles Værn.

Medvirkende

Vært Mette Vibe Utzon

Kalender