12. sep. 2026 - 03. okt. 2026

Spiller

12. sep. 2026 -
03. okt. 2026

Tir kl. 19.00 – udvalgte dage kl. 20.00
Ons kl. 20.00
Tor kl. 20.00
Fre kl. 17.00 – udvalgte dage kl. 20.00
Lør kl. 15.00

Du kan altid se det korrekte spilletidspunkt på din billet

Sted

Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3
2200 København N

Varighed

Ca. 1 time og 30 minutter uden pause.

Dørene åbner en time før.

Forestillingen anbefales fra 16 år.

OBS: Vær opmærksom på, at forestillingen indeholder stroboskoplys, nøgenhed og hypnose.
Ønsker du ikke at indgå i hypnosen, anbefaler vi, at du ikke følger hypnotisørens instrukser.

Det er ikke tilladt at tage foto eller video under forestillingen.

Billetter

Priser inkl.
billetgebyr

75kr.

– 470kr.

Køb Billet

ET RITUAL FOR AT MØDE MØRKET

Den prisbelønnede instruktør Anja Behrens skaber med KATARSIS en storslået og sanselig teateroplevelse om menneskets evige længsel efter at skabe mening i en verden præget af usikkerhed og sammenbrud.

Vi lever i en tid, hvor de store fortællinger, der engang gav os retning, er under opløsning. Alliancerne vakler, fremtiden synes uklar, og magtesløsheden er blevet en grundfølelse. I vores søgen efter mening kigger vi mod stjernerne, lægger tarotkort og leder efter tegn i verden omkring os. Vi vender os mod ritualer, mod det magiske, mod det uforståelige. 

I KATARSIS kalder vi på Vølvens spådom – den oldnordiske seerske, som husker det, vi har glemt. Forestillingen undersøger, om visdom findes i erindringen – i de fortællinger, ritualer og erfaringer, som generationer før os har brugt til at begribe en verden i forandring.

På scenen træder Signe Egholm Olsen og Patrick Baurichter frem i et poetisk og sanseligt ritual. Med afsæt i nordisk mytologi, kulturhistorie og spirituelle erfaringer søger forestillingen ikke svar men håb og nye muligheder. Transformation kræver, at vi tør bevæge os ind i det ukendte.

KATARSIS er en blanding af et urgammel ceremoni og et poetisk univers af elektronisk lyd, levende kroppe, hypnose, jord, vand, lys, mørke og ikke mindst en mytologisk klang, der i Christian Albrechtsens scenografi forskyder virkeligheden så grænserne mellem det konkrete og det mystiske opløses.
Her opdager vi, hvordan håb måske ikke er noget, vi finder, men noget, vi må øve os i.

KATARSIS er baseret på det nordiske eddadigt Vølvens Spådom – oversat af Rolf Stavnem – og med hjælp fra Andrea Hejlskov; forfatter, foredragsholder og indviet vølve, som har 25 års erfaring med heksekraft.

 

“Katarsis betyder renselse. I forestillingen er ragnarok selve renselsen: Det sted hvor vi møder vores eget mørke og den opløsning, vi må bevæge os igennem for at kunne træde forandrede ud på den anden side. Ritualet bliver en vej gennem sammenbruddet og frem mod muligheden for, at noget nyt kan begynde.”

 

Foto: Jasko Bobar

Medvirkende

Patrick Baurichter, Signe Egholm Olsen, OLIVIA TERESA DUE PYSZKO, SAM KOOSHA, SHANAYA LUNDORFF, Mads Aggerholm, Vokalselskabet Glas - Kamilla Kovacs, Elisabeth Vik, Katrina Petersen
Instruktion og bearbejdelse: Anja BehrensScenografi og kostumedesign: Christian AlbrectsenKomponist og lyddesign: Emil Assing HøyerLysdesign: Magnus HjortlundTekstuddrag fra Den Poetiske Edda, oversat og kommenteret: Rolf StavnemKonsulent: Andrea HejlskovIntimkoordinator: Anne Sofie Steen Sverdrup

Kalender

Galleri

KATARSIS På billedet: Kamilla Kovacs, Elisabeth Vik, Katrina Petersen, Patrick Baurichter Foto: Jesper Berger
KATARSIS På billedet: Patrick Baurichter, Signe Egholm Olsen Foto: Jesper Berger
KATARSIS På billedet: Olivia Teresa Due Pyszko, Sam Koosha Foto: Jesper Berger
KATARSIS På billedet: Shanaya Lundorff, Olivia Teresa Due Pyszko Foto: Jesper Berger