TIDSPUNKT
30. sep. 2026 -
30. sep. 2026
Kl. 18.00
Sted
Nørrebro Teater
2200 København N
Varighed
Ca. 45 minutter uden pause
NORDISK SPIRITUALITET I DET 21. ÅRHUNDREDE
Særprogrammet til KATARSIS undersøger forestillingens tematikker og univers i en række samtaler. I denne samtale taler forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen og forsker Annette Lassen om myter som eksistentielt redskab, hvorfor vi vender tilbage til gamle fortællinger samt om nordisk spiritualitet i det 21. århundrede. I samtalen udfolder de, hvem Urvølven var, og hvordan vi kan læse og forstå Vølvens Spådom i dag. Samtalen er modereret af kulturjournalist Gustav Hagild.
Anne-Marie Vedsø Olesen (f. 1962) er forfatter. Hun debuterede med den prisvindende middelalderroman Salernos Sol i år 2000. Hendes forfatterskab dækker over flere anmelderroste historiske og mytologiske romaner. Vedsø Olesen har modtaget flere priser for hendes forfatterskab herunder Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse (2019) for romanen Lucie, Niels Klim-prisen (2021) for romanen Månen over Øen og senest DR Romanprisen (2022) for Vølvens vej, Snehild.
Annette Lassen (f. 1971) er professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun forsker i nordisk mytologi og sagaer og skriver bøger om bl.a. sagaer, nordisk mytologi og Island. Annette modtog i 2020 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for hendes store arbejde med de islandske sagaer og deres univers.
Gustav Hagild (f. 1995) er radiovært og kulturjournalist på DR P1. Hagild er uddannet fra DRs Talenthold (2021-2023) og har en MSc i komparativ politik fra London School of Economics samt en BA i religion og politik fra Kings College London.

