Mennesket har brug for håb i kaos

Med performative greb og et barokt showformat bringer instruktør Anja Behrens myten om Vølvens spådom ind i nutiden som et rituelt spejl på en verden i opløsning.

Den vestlige verdens fortællinger, der har båret os de sidste mange år, bryder sammen, så hvor kigger vi hen for at finde et sprog for sammenbrud og genopbygning? I vores egen nordiske kosmologi er undergangen ikke enden, men forudsætningen for en ny begyndelse.

I sagnet vækker gudernes konge, Odin Vølven fra de døde for at høre hendes spådom om verdens skabelse, undergang og genopståelse. I KATARSIS træder Signe Egholm Olsen og Patrick Baurichter frem som værter, åndemanere og forvandlelige skikkelser i et langt fremmaningsritual, hvor målet er at få Vølven til at tale igen.

Værket udfolder sig som et sanseligt renselses-show i tre bevægelser – skabelse, undergang og genfødsel. Tableauer glider ind i hinanden og danner et ubrudt ritual, hvor illusion, kropskunst og kvindekor indgår som performative kræfter. Musikken bevæger sig fra nordisk klang og urstemmer til brutal støj og pulserende rytmer. I Christian Albrechtsens scenografi er universet forvrænget og poetisk, grotesk og sakralt. Myte møder underbevidsthed, drift og samtidens sammenbrud.

Mennesket har behov for trøst og håb i kaos. Med dette værk genaktiverer vi myten om Vølvens spådom – som et redskab til at forestille sig, hvad der kan opstå efter undergangen.

Foto: Jasko Bobar