Spiller
15. aug. 2025 -
16. aug. 2025
Fre 15. aug. 2025 kl. 20.00
Lør 16. aug. 2025 kl. 20.00
Sted
Nørrebro Teater
2200 København N
Varighed
Ca. 75 minutter uden pause
En musikalsk hyldest til kroppen med Trine Dyrholm, Louise Mieritz og Tammi Øst
For 20 år siden mødtes de tre anerkendte skuespillere Trine Dyrholm, Louise Mieritz og Tammi Øst for at skrive og komponere sange om det sted, de var i livet, dengang. Sange som blev til forestillingen K.R.O.P.
Nu mødes de tre kvinder igen på Nørrebro Teater og genopfører sangene som koncert akkompagneret af musikerne Emil de Waal og Gustaf Ljunggren. Sange, der handler om kærlighed, eksistens, alkohol og død. Og om forsøget på at hænge sammen, når liv og krop bliver splintret og skal samles igen.
Numrene opføres, som de var, så med koncerten lader kvinderne sangene strømme gennem deres nu lidt ældre kroppe i håbet om, at kunne samle publikum på tværs af generationer. Som en hyldest til livet og den krop, som bærer det hele.
Oplev nogle af Danmarks mest markante skuespillerinder og musikere i en koncert, der udforsker menneskets til tider ambivalente forhold til krop, kærlighed og livet generelt.
K.R.O.P. på Nørrebro Teater er en koncertudgave af forestillingen K.R.O.P, som blev udviklet i samarbejde med Grønnegårds Teatret og opført i en co-produktion mellem Grønnegårds Teatret og Bellevue Teatret i 2006.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Medvirkende
Musikere Gustaf Ljunggren og Emil de Waal