“Hvis jeg havde muligheden, ville denne forestilling være en af dem, jeg gerne ville se flere gange.”
“’Hvorfor laver vi ikke et band?’ er en forestilling, der både rører og underholder. Det er en ode til det almindelige, der minder os om, at hverdagen kan rumme både absurditet og poesi – hvis vi tør se det.”
“Hvorfor laver vi ikke et band? er en hyldest til nuet og til interessen for vores medmennesker. Den er forløst af et forrygende hold, der er til stede sammen med os, og man går fra teatret opløftet og med lyst til at være mere åben og nysgerrig på verden.”
“Hvis ikke vi allerede var klar over det, så slår Stine Pilgaard sin stilling fast som dansk nutidslitteraturs (+film, +teater) store humorist.”
“Hvorfor laver vi ikke et band? er en overdådig nytårsfest med gråd, grin og noget på hjerte.”
“For hvem ringer klokkerne for? Ja, for os alle sammen, hvilket Pilgaard får slået fast i en perlerække af poetiske tekster, der handler om at se skønheden i hverdagens tvang.”
Ravnsborggade 3
2200 København N
Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause
OBS: Der anvendes stroboskoplys i forestillingen
Forestillingen anbefales fra 15 år
Ravnsborggade 3
2200 København N
Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause
OBS: Der anvendes stroboskoplys i forestillingen
Forestillingen anbefales fra 15 år
EN NYTÅRSKOMEDIE AF STINE PILGAARD
Du har glædet dig til den her nytårsaften i et år. Du har dit bedste outfit på og har endelig fundet en fantastisk fest at tage til, og nu står du forventningsfuld og venter på bussen. Men den kommer ikke, og klokken nærmer sig midnat…
Ved et stoppested på Nørrebro står en gruppe fremmede mennesker: En frisør der er blevet forladt af sin mand midt i en permanent, en kvinde hvis mand er forsvundet i sin surdej, præstekonen der har fået spat af jubilæumsplatter, en mand på vej til sin sidste arbejdsdag inden pension, verdens mest almindelige mand, og psykologen, der føler sig som en øde ø, man kun kan komme til med en trækfærge.
Midt i den larmende ventetid falder de i snak. En udveksling af håb, brok og minder opstår. Alle søger de efter et sted at høre til, og alle kredser de om livets store spørgsmål: Er mennesket en ø? Hvem ringer nytårsklokkerne for? Hvorfor laver vi ikke et band?
HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND? er en humoristisk forestilling om at frygte fællesskabet og alligevel blive en del af noget, der er større end en selv. For alle ved, at den bedste fest ofte er den, der opstår helt uventet.
Glæd dig til Stine Pilgaards dramatiske debut, forfatteren bag den prisvindende roman Meter i Sekundet. Med Pilgaards sans for humor og særlige blik på mennesket får du en teateroplevelse, der fejrer de uventede øjeblikke og venskaber, der slår, når vi mindst venter det. Pilgaard har skrevet nye tekster til kendte jule- og nytårsmelodier, som får helt nyt liv på scenen.
SÆRARRANGEMENTER
Vi har skræddersyet en håndfuld særlige arrangementer i forbindelse med HVORFOR LAVER VI IKKE ET BAND?
Kom til samtale med Stine Pilgaard eller vind fede præmier til musikbanko inden forestillingen.
Læs mere og find billetter her.