Spiller
14. feb. 2026 -
28. mar. 2026
Tir kl. 19.00
Ons kl. 19 samt udvalgte dage kl. 19.30 og 20.00
Tor kl. 19.00
Fre kl. 17.00 samt udvalgte dage kl. 20.00
Lør kl. 15.00
Søn kl. 13.00
Du kan altid se det korrekte spilletidspunkt
på din billet
Sted
Nørrebro Teater
2200 København N
Varighed
Ca. 1 time og 30 minutter uden pause.
Dørene åbner en time før.
OBS. Søndag den 8. marts åbner dørene 45 minutter før.
Forestillingen anbefales fra 16 år.
Hvis ikke nu, hvornår så?
I Renæssance er det den ældre kvindes fortælling, der er i fokus. Her indtager 10 kvindelige skuespillere over 67 år Nørrebro Teaters scene i en ærlig, stærk og vild undersøgelse af deres liv, som det ser ud for dem nu. For hvordan er det at leve som kvinde i den alder, i et samfund, der dyrker ungdom og fornyelse?
Renæssance er en forestilling om at holde fast i sit værd og sin styrke, og om at insistere på at indtage en relevant plads i samfundet. Med Renæssance ønsker Nørrebro Teater at formindske afstanden mellem den fortælling medierne og fiktionen giver os om de ældre kvinder – og den fortælling, de har om deres eget liv.
Instruktør og dramatiker Kamilla Wargo Brekling omdanner de 10 skuespilleres egne erfaringer, oplevelser, drømme og visioner til grundlaget for forestillingens dramaturgi og tekst, ligesom der i vinteren 2025 blev afholdt samtalesaloner med kvinder i pensionsalderen, hvis fortællinger er forestillingens fundament.
Alberte Winding og Andreas Fuglebæk komponerer musik og sange mens Karin Gille står for scenografi og kostumer.
Velkommen til en vaskeægte hyldest af den modne kvinde.
SÆRPROGRAM
I forbindelse med forestillingen Renæssance præsenterer vi et særprogram, der har til formål at udforske forestillingens tematikker og forbinde os til hinanden.
Gennem oplæg, samtaler og croquis inviterer vi publikum til selv at deltage i samtaler om aldring, generationer og repræsentation – alt sammen med den modne kvinde i centrum.
Den 5. marts kl. 17.00 fortæller tidligere kulturminister og kemiingeniør Jytte Hilden og forfatter Puk Qvortrup om deres nye portrætbog “Jeg siger aldrig undskyld”. En samtale der kommer til at kredse om Hildens erfaringer med depression og psykisk sårbarhed – og hvordan hun med ukuelig optimisme har fundet fodfæste igen og igen.
Læs mere her.
Mette Vibe Utzon inviterer til generationsmøder og giver redskaber til at spørge ind til det levede liv på tværs af alder. Grib dit ældre ikon eller tag din yngre kære i hånden, så I sammen kan blive klædt på til at stille omsorgsfulde og nysgerrige spørgsmål til hinanden.
Samtaler på tværs finder sted den 8. marts 2026 kl. 11.00.
Læs mere her.
Den 12. marts og den 19. marts kl. 16.30 er der croquis faciliteret af tegnevært Helle Mie Hellesen med fokus på den modne kvindekrop.
Læs mere her.
Samtalesalon kredser om forestillingens tematikker med et begyndende oplæg fra skuespillerne Birgitte Raaberg og Marianne Mortensen fra Renæssance og efterfølgende samtale med publikum. Den 20. marts kl. 11.00.
Læs mere her.
Introduktion til forestillingen med skuespillerne Jannie Faurschou og Pia Rosenbaum.
Det er gratis at deltage for publikum med billet til aftenens forestilling. Den 26. marts kl. 17.45.
ENGLISH
‘Renæssance’ centers on the stories of mature women. Ten actresses over 67 years old take the stage at Nørrebro Teater to explore their lives in an honest, powerful, and raw way – questioning what it means to be a woman in a society that worships youth.
It is a performance celebrating dignity and strength while bridging the gap between media portrayals and the real-life narratives of mature women as a genuine tribute.
The show is in Danish.
Forestillingen Renæssance samt særprogrammet for Renæssance er støttet af Hoffmann og Husmans Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, I.F. Lemvigh Müllers Fond og Fonden Ensomme Gamles Værn





