Spiller
08. apr. 2026 -
08. apr. 2026
Kl. 16.30
Sted
Nørrebro Teater
2200 København N
Varighed
Ca. 2 timer.
Dørene til teatrets foyer og bar åbner en time før.
Billetter
UdsolgtMagtens mange former – en samtale om demokratiets fremtid
De sidste 25 år har det danske samfund gennemgået store forandringer. Uligheden er steget, den digitale udvikling har revolutioneret medierne, tempoet i dansk politik er røget i vejret, og internationale forandringer sender bølger ind over grænserne. Med andre ord har vilkårene for vores folkestyre ændret sig markant. Det kalder på et eftersyn af demokratiet. Den opgave har Folketinget stillet en uafhængig forskningsledelse med forskningsprojektet Magtudredningen 2.0. Nu løfter de sløret for deres tilstandsrapport for demokratiet.
Kom med når Folkeuniversitetet inviterer til et demokratisk eftersyn af Magtens mange former med forskere, politikere, erhvervsfolk og medier til en samtale om magt, og hvordan vi holder vores demokrati stærkt.
Denne aften tager Lars Trier Mogensen imod jer til et demokratisk eftersyn af Magtens mange former, hvor tre forskere først vil fortælle om de nyeste resultater i Magtudredningen 2.0. Mød professor i statskundskab v. Københavns Universitet, Lene Holm Pedersen, lektor i kommunikation v. Københavns Universitet, Jacob Ørmen, og lektor i statskundskab v. Syddansk Universitet, Niels Opstrup.
Derudover gæster Stinus Lindgreen, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, Sarah Vergo, forkvinde for DJØF, Adam Wolf, afgående direktør for Danske Regioner, Allan Boye Thulstrup, forperson i Journalistforbundet, samt Sarah Steinitz, forskningskonsulent ved Dronning Marys Center, i anden halvdel af arrangementet til en drøftelse af demokrati, magt og indflydelse i Danmark.
Program:
• 16.30: Velkommen
• 16.35: Introduktion til Magtudredningen 2.0 v. professor i statskundskab, Lene Holm Pedersen (KU)
• 16.50: Algoritmer og den offentlige samtale v. Jacob Ørmen, lektor i kommunikation (KU)
• 17.05: Forvaltningen i folkestyret v. lektor i statskundskab, Niels Opstrup (SDU)
• 17.20: Spørgsmål til forskerne
• 17.30: Pause
• 17.50: Panelsamtale med repræsentanter fra politikkens verden, interesseorganisationer og medier
• 18.30: Tak for i aften
Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Folkeuniversitetet i Emdrup på mail info@fuau.dk.
OBS: Arrangementet er udsolgt.
Dette arrangement er arrangeret af 3. part, der har lejet Nørrebro Teaters faciliteter.
Al henvendelse vedrørende dette arrangement bedes rettet Folkeuniversitetet i Emdrup.
Medvirkende
Medvirkende: Lene Holm Pedersen, professor i statskundskab v. Københavns Universitet, Jacob Ørmen, lektor i kommunikation v. Københavns Universitet, Niels Opstrup, lektor i statskundskab v. Syddansk Universitet, Stinus Lindgreen, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, Sarah Vergo, forkvinde for DJØF, Adam Wolf, afgående direktør for Danske Regioner, Allan Boye Thulstrup, forperson i Journalistforbundet, samt Sarah Steinitz, forskningskonsulent ved Dronning Marys Center.

