INFORMATION OM CORONAVIRUS OG DIT TEATERBESØG

14-06-2021: Kravet om mundbind frafalder og det er ikke længere nødvendigt at bruge mundbind, når du besøger teatret. Du er naturligvis velkommen til fortsat at bære det, hvis du har lyst.

Der er krav om, at du har et gyldigt corona-pas (Du skal kunne fremvise bevis på en negativ coronatest som er maksimalt 72 timer gammel, være færdigvaccineret eller du skal have været smittet med COVID-19 indenfor de seneste 6 måneder), når du besøger teatret.
Reglerne for gyldig dokumentation i coronapas er lempet, så man allerede efter første vaccination mod COVID-19 kan anvende dokumentation for den første vaccination som gyldigt coronapas. Dokumentationen vil være gyldig som coronapas fra 14 dage efter første vaccination og indtil 42 dage efter første vaccination.

Vi opfordrer desuden til, at du holder god afstand til andre publikummer og naturligvis flittigt bruger håndsprit ved de opstillede afspritningsstationer.

Denne side vil blive opdateret løbende.

Nørrebro Teater tager både ansattes og publikums sikkerhed og helbred meget alvorligt. Vi følger derfor sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger nøje.
Her har vi samlet et par spørgsmål og svar, som vi håber kan være nyttige i forbindelse med dit kommende besøg på Nørrebro Teater:
  • Hvad er jeres retningslinjer i forhold til coronavirus?
    Vi følger til enhver tid sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger. Der er opsat håndsprit i publikumsarealerne og sørget for afstandsmarkeringer og ekstra rengøring. Vi har også indsat særlige afstands-pladser i selve salen, så du er sikker på kun at sidde tæt med dine ledsagere.
  • Hvad sker der, hvis I må aflyse en forestilling eller et arrangement pga. coronavirus?
    Hvis vi, på baggrund af myndighedernes anbefalinger, er nødsaget til at aflyse en forestilling eller et arrangement, kan du få refunderet din billet eller få den ombyttet til et gavekort. Skulle det ske at vi må aflyse, vil du blive kontaktet af vores billetkontor.
  • Kan jeg få refunderet min billet, hvis jeg bliver syg med coronavirus?
    Du kan i udgangspunktet ikke få refunderet din billet, hvis du bliver syg. Så vidt det er muligt, ombytter vi dog gerne til en anden spilledag på samme forestilling eller arrangement.
  • Hvordan sikrer teatret, at der er afstand imellem publikum i salen?
    Vi har oprettet såkaldte afstands-pladser i salen. Disse pladser er blokerede og sikrer, at du kun kommer til at sidde sammen med dine ledsagere. Når du køber billet på teatrets hjemmeside, kan du se afstands-pladserne i salsoversigten. Skulle myndighederne komme med nye anbefalinger ift. afstand mellem mennesker, tilpasser vi pladserne til det.
  • Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil se forestillingen, men er bange for smittefare?
    Vi følger sundhedsmyndighedernes krav og anbefalinger og opfordrer dig til at gøre det samme for at undgå smitte.
  • Skal jeg have maske på, når jeg går i teatret?
    Nej, det er ikke længere et krav, at du bærer mundbind eller visir, når du besøger teatret. Men du er naturligvis velkommen til fortsat at bære det, hvis du har lyst.
  • Kan jeg gå i teatret, hvis jeg er i særlig risikogruppe?
    Vi opfordrer til, at du følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vurderer, hvad der er bedst for dig. Vigtigt er det for os, at du ved, at vi tager alle nødvendige foranstaltninger på Nørrebro Teater.
  • Hvordan sikrer I, at der ikke er køer ved baren, garderoben og toiletterne?
    Vi har indrettet teatret således, at der ikke vil være køer ved og omkring knudepunkterne.

Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger her: www.sst.dk/corona