JAZZ/TAKE | Nørrebro Teater

JAZZ/TAKE



20. juni 2019 — 22. juni 2019

Om eventen

I SAMARBEJDE MED NIELS LAN DOKY INTERNATIONAL JAZZ COLLECTIVE ÅBNER VI DØRENE FOR JAZZ PÅ NØRREBRO TEATER TRE DAGE I JUNI, HVOR NOGLE AF DE STØRSTE INTERNATIONALE JAZZ-STJERNER PRÆSENTERER NYE JAZZ-TAKES PÅ FORSKELLIGE MUSIKALSKE GENRER OG TEMAER.
JAZZ/TAKE ER ET LOKALT NØRREBRO-SAMARBEJDE MELLEM NØRREBRO TEATER, NIELS LAN DOKY INTERNATIONAL JAZZ COLLECTIVE, NØRREBRO BRYGHUS, QVARTZ, MEJLSHEDE LÅSE, NØRREBRO HANDELSFORENING OG NØRREBROLIV.

 


JAZZ/TAKE 20. JUNI: MIKE STERN / 1960s PSYCHEDELIC ROCK
BILLETTER fra 295 – 395 kr.

Arrangementer inspireret af musik af Jimi Hendrix, Pink Floyd, The Doors, Cream og Jefferson Airplane.

Efter af have forladt gruppen Blood, Sweat and Tears, tog den amerikanske guitarist Mike Stern jazzverdenen med storm i 1981, som medlem af Miles Davis’ comeback band, hvor han for første gang introducerede en helt ny og innovativ måde at spille guitar på, bestående af en unik sammensmeltning af elementer fra bebop, blues og rock. Det 66-årige guitar ikon anses som en af de bedste og mest indflydelsesrige guitarister af hans generation.
Med sig på scenen har Mike Stern et opsigtsvækkende cast af musikere, herunder det danske piano ikon Niels Lan Doky, den franske bas virtuos Francois Moutin og for første gang i Danmark, hans tvillingebror, Louis Moutin, som er trommeslager.

 

FIND BILLET HER

 

JAZZ/TAKE 21. JUNI: CAMILLE SLEDGE / 1970s SOUL ROYALTY
BILLETTER fra 295 – 395 kr.

Arrangementer inspireret af musik af Aretha Franklin, Donny Hathaway, James Brown, Marvin Gaye og Rufus & Chaka Khan.

Camille Sledge hører til de sjældne kunstnere, som har publikum i deres hule hånd fra første sekund, de indtager scenen. Camille besidder en sådan energi, at hendes publikum overgiver sig øjeblikkeligt og lader sig overvælde og fortrylle af hendes utrolige præstationer. Som datter af Debbie Sledge (Sister Sledge, “We Are Family”) har Camille fået musikken ind med modermælken.

Med sig på scenen har Camille sin faste trio bestående af Ken Linh Doky fra Paris på piano (Niels Lan Dokys’ ældste søn), Romulo Duarte fra Rio de Janeiro på bas og den amerikanske trommeslager David ”Fingers” Haynes, bedst kendt for hans virke som trommeslager for Prince, Mary J. Blige, Chaka Khan og Arrested Development.

 

FIND BILLET HER

 

JAZZ/TAKE 22. JUNI: NIELS LAN DOKY / 2010s MODERN STANDARDS
BILLETTER fra 295 – 395 kr.
Begrænset antal ungdomsbilletter til 50 kr. – billed-ID påkrævet

Arrangementer inspireret af musik af The Weeknd, Ariana Grande, Bruno Mars, Rihanna og Drake.

Begrebet “jazzstandarder” består for det meste af popsange fra 1930’erne og 1940’erne, som jazzmusikere begyndte at fortolke på deres egen måde. Ikoner som Billie Holiday, Ella Fitzgerald, Sarah Vaughn, Miles Davis, Louis Armstrong, John Coltrane og mange andre skabte deres egne jazz versioner af deres tids mest populære sange. for at give publikum muligheden for at opleve radikalt anderledes udgaver af de ekstremt populære sange.
Dette koncept overfører vi til nutiden, hvor vi har samlet en international jazzelite trio anført af jazzikonet Niels Lan Doky og med den franske bassist François Moutin, hans tvillingebror Louis Moutin på trommer og den fantastiske danske sangerinde Amanda Thomsen.

 

FIND BILLET HER

 

Medvirkende

MIKE STERN, CAMILLE SLEDGE, NIELS LAN DOKY M.FL.

Spiller

20. jun. 2019 —

22. jun. 2019

Tor. 20. jun. 20.45
Fre. 21. jun. 20.45
Lør. 22. jun. 20.45

Sted

Nørrebro Teater

Ravnsborggade 3
2200 København N

Varighed

75 minutter uden pause
Dørene åbner 1 time før

Billetter

Kalender

{{outputEndDate}}
Ingen forestillinger eller events
{{playDates[$index]}} kl. {{event.acf.time}}
{{event.acf.external_event ? event.title.rendered : event.acf.event_name.post_title}}
Læs mere Køb Læs mere