SANG
Melodierne fra den danske sangskat hænger i ørerne, og nu er det blevet et hit at synge dem. Mest sammen og gerne på tv. Men også i kirken og på arbejdspladsen stemmer vi i. Lea Wierød Borčak, syngende musikforsker ved Aarhus Universitet, sætter tonen for sanghistoriens høje C og dybe nationale bulder. Uden halvkvædede viser fremfører hun, hvordan sang er et kulturelt udtryk og en social aktivitet, der starter med babys første pludreord. For i begyndelsen var sangen, længe før sproget. Til hverdag og fest, opvask og protest.
5. september
TYNGDEKRAFT
Selvom tyngdekraften er omtrent en milliard milliard milliard milliard gange svagere end andre naturkræfter, er den afgørende for vores liv og hverdag og måske netop af den grund den mest kendte. Samtidig er det faktisk den kraft, som fysikerne forstår allerdårligst. Men selvom tyngdekraften stadig er en af videnskabens store gåder, er der alligevel lidt, vi ved. Og det hele starter med et æble, der falder.
3. oktober
MYTER
En myte er ikke bare en myte. Der er de store fortællinger af kosmisk betydning, der handler om guder og helte. Og så er der skrøner og andre forestillinger, som måske godt kunne være sande, men ikke er det. De to sider af mytebegrebet har det til fælles, at de afslører vores syn på verden, og hvordan vi placerer os selv i forhold til vores omgivelser. Derfor er myter væsentlige; de kan godt handle om banale ting, men aldrig om ligegyldigheder. Myter er kunst, hvis rødder rækker langt tilbage i tiden og dybt ind i det menneskelige væsen.
7. november
Ravnsborggade 3
2200 København N
Ca. 2 timer inkl. pause.
Unummererede pladser.
Dørene åbner en time før.
Videnskab, teater og talkshow
Sebastian Dorset er vært, når videnskaben indtager teatret. Mød førende forskere og bliv klogere, når bøger forvandles til monologer og kommer under kærlig behandling i et anderledes og levende talkshow.
Hvis du også er fan af de små Tænkepause-bøger om store tanker så kom med, når TÆNKEPAUSER LIVE går tæt på månedens aktuelle bog. Oplev en skuespiller forvandle videnskaben til teater og mød forskeren bag bogen i en samtale med aftenens vært, journalist og komiker Sebastian Dorset. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Med i billetprisen er et eksemplar af månedens Tænkepause-bog, og baren er åben både før og efter arrangementet.
TÆNKEPAUSER LIVE foregår i et unikt samarbejde med Aarhus Universitetsforlag, som hver måned udgiver en ny bog i den populære serie Tænkepauser. Heri formidler topforskere fra Aarhus Universitet deres viden, og i denne sæson handler det om alt fra tyngdekraft og myter til penis og døden. Forlaget kalder det viden til hverdagen. Anmelderne kalder det genialt. På Nørrebro Teater kalder vi det LIVE!
Temaer og forskere offentliggøres løbende her på siden.
5. september 2022 kl. 19.00 – SANG
Af Lea Wierød Borčak, Seniorforsker og formidler ved Center for Grundtvigforskning, Aarhus Universitet, og Sangens Hus, Herning.
3. oktober 2022 kl. 19.00 – TYNGDEKRAFT
Af Sofie Marie Koksbang, post.doc. ved CP3-Origins på institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet.
7. November 2022 kl. 19.00 – MYTER
ER DU UNDER 25 ÅR kan du få en gratis kaffe/vand/øl med i din billet ved at vælge billetkategorien ”Under 25 år + øl/vand”. Medbring gyldigt ID.
4 FOR 3 Køb billetter til 4 forskellige datoer under det samme arrangement og betal kun for 3. Du skal bare klikke på KØB BILLET, vælge de 4 ønskede datoer og købe dem under priskategorien 4 FOR 3 – så er den 4. gratis.
Ovenstående rabatter kan ikke kombineres med andre rabatter.
Tak til for stole. Tak til
for bord.
Ravnsborggade 3
2200 København N
Ca. 2 timer inkl. pause.
Unummererede pladser.
Dørene åbner en time før.