Ravnsborggade 3
2200 København N
Ca. 1 time uden pause
Arrangementet er gratis, men tilmelding er påkrævet
DET POPULÆRE MUSIKTEATER – fra varieté til teaterkoncert
Selvom det ikke altid har været lige velset i de bedre kulturkredse, så er musikteater og alle dets undergenrer måske den mest udbredte form for teater. I hvert fald målt på publikumsdeltagelsen. Sådan har det været i mange århundreder – men hvorfor egentlig? Hvad er det historisk set, og såmænd også i nutiden, scenekunst, musik, humor, komik og drama kan? Hvad var attraktionen for 1800-tallets borgere, hvorfor væltede datidens folk ind til operetter og varietéer, hvad betød det at revyen kom til? Og hvordan kom vi egentlig fra music-hall til musical og så til teaterkoncerter?
På Nørrebro Teater spiller vi under fejringen af Dansk Teater 300 år nyskrevet dansk musikteater. Som en lille appetitvækker til forestillingen, kan man denne dag opleve Michael Eigtved, lektor ved Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, tale om udvalgt dansk musikteater gennem 300 år.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Ravnsborggade 3
2200 København N
Ca. 1 time uden pause
Arrangementet er gratis, men tilmelding er påkrævet